Moto-Scan håndterminalsoftware

Pressemeddelelse, februar 2009

NPT A/S har nu udviklet en "kom-hurtigt-i-gang" løsning, Moto-Scan, til stregkodebaseret datafangst i lager-/logistik- og produktionsmiljøer.

Løsningen er BATCH-baseret, hvilket betyder at data opsamles i håndterminalen og overføres til PC/host ved at sætte håndterminalen i docking stationen. Det er således nemt og hurtigt at komme i gang, da løsningen ikke kræver trådløst lokalnetværk.
De overførte data håndteres som tekstfiler, der nemt og enkelt importeres og behandles i ERP- og økonomisystemer som f.eks. Navision, Axapta, C5 og mange flere.

Der er tale om en lille prismæssigt overkommelig standardløsning med datafangsttyperne Vare ind, Vare ud, Vare flyt og Vare Status. "Disse 4 punkter dækker erfaringsmæssigt behovet i rigtig mange virksomheders registreringsrutiner," siger produktchef Jacob Norris og fortsætter: "Med dette værktøj kan mindre virksomheder, der ikke tidligere har benyttet sig af dataopsamling, så at sige skyde en genvej til at komme i gang."

Der medfølger en overskuelig installationssoftware, hvor dataformatet til fil-eksport defineres og hvor brugerfladen tilpasses; alt sammen overført direkte fra PC til håndterminalen. Helt grundlæggende skal det vælges, hvilke af de 4 standard datafangsttyper, brugeren skal kunne arbejde med. IT-administratoren eller den logistikansvarlige kan f.eks. også markere i terminalopsætningen, at det skal være muligt at indscanne en lokation, når indgående varer registreres. "Målet har været at skabe et fleksibelt datafangstredskab, hvor det er let for virksomheden selv at definere og administrere løsningen og tilpasse den både til nuværende og fremtidige behov," siger Jacob Norris.

Håndterminalen, der anvendes i løsningen er den lille, handy og robuste Symbol MC1000 håndterminal, der er støv- og vandtæt på IP54 niveau og desuden har klaret gentagne fald på beton fra 1,2 m højde. MC1000 terminalen er ikke større, end den nemt kan opbevares i et lille bæltehylster eller i sidelommen på arbejdsbeklædningen. NPTscan er dermed ikke et arbejdsredskab, der er i vejen.

Udstyret med et kraftigt Lithium-batteri, der giver lang driftstid uden at løbe tør for strøm, kan MC1000 terminalen yde en stabil indsats dagen igennem. Skulle den alligevel løbe tør (f.eks. efter glemt opladning), kan den også køre på almindelige AAA-batterier.