Overskrift:

Zebra ZD420 og ZD620 - ny stærk generation af Zebras mindste labelprintere

Dato:

26-11-2018

Kort tekst:

Mærkning af forsendelser - kolli - komponenter.

Zebras små nye, nærmest disruptive entry-level labelprintere melder klar til indsats.

Billede:
Zebra ZD420 og ZD620 - ny stærk generation af Zebras mindste labelprintere
Nyhed:

Zebras nye modeller kommer som ZD420-serie hhv. ZD620-serie. ZD620 har som standard lidt flere interfaces, de kan printe en smule hurtigere og som det vigtigste kan de fås med LCD-display. LCD-display er i særdeleshed en fordel, når en printer anvendes i trådløs udgave, da printer-settings og beskeder er let tilgængelige.

De øvrige mer-features ved ZD620 udgaverne vil have så begrænset et publikum, at vi klart forventer volumen vil ligge på ZD420d (ThermoDirekt printer) hhv. ZD420t (Thermo Transfer).

Alle modellerne findes i enten 200 dpi eller 300 dpi og ZD420/ZD620-printerne lægger sig dermed tæt op ad de kendte GK420/GX420/GX430 bord-etiketprintere, der er under gradvis udfasning og helt forventes at udgå i midten eller slutningen af 2019.

 

Udpræget modulopbygning - populære options kan eftermonteres

Som noget ganske nyt blandt små labelprintere på markedet kan options som dispenser, cutter, serielport og sågar Ethernet/LAN nu eftermonteres. De nye ZD420t og ZD620t printere har dual farvebåndsmagasin, så de ikke bare accepterer de kendte 74 m lange farvebånd på ½" kerne, men nu også 300 m lange farvebånd på 1" kerne. Ved at anvende de længere farvebånd skal brugeren ikke så ofte "tanke" farvebånd. Labelrullekapaciteten er fortsat max 125 mm Ø yderdiameter.

Media-sensorerne er desuden justérbare. Det betyder at printerne bedre kan anvendes til ikke-rektangulære og/eller fortrykte labels. Tilmed er det muligt at opgradere printeren fra 200 til 300 dpi eller omvendt.

Da de nye ZD-serie printere desuden printer pålideligt på labelhøjder ned til 6,4 mm, begynder disse printere efterhånden at bide de større printere i haserne.

 

Health Care modeller

De nye ZD-printere findes desuden i særlige udgaver i hvidt kabinet, der har en antimikrobisk overfladebehandling, som er bedre egnet til at modstå gentagen desinficerende behandling/rengøring. Strømforsyningen til Health Care udgaverne overholder desuden IEC 60601-1 standarden, så printerne må stå i særlige medicinal-certificerede lokaler.

 

Læs mere på produktsiden for Zebra ZD420d/ZD420t.

Læs mere på produktsiden for Zebra ZD620d/ZD620t.

Tilmeld Nyhedsbrev

Seneste Nyt

Kontakt os

All Zebra certificatesHoneywell_Gold_74pixlogo-ram_74pixBarTender-logo_74pixDatalogicPlatinumPartner_142x74pixlogo-codesoft_74pixNICELABEL-logo_74pixLogo-cab_74pix

Norris Print-Tech A/S | Sofiendalsvej 81 | DK-9200 Aalborg SV | Tel. +45 98 181 777 | info@npt.dk | CVR-nr. 25100573

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.