01-12-2025
Det såkaldte European Radio Equipment Directive (EU RED) foreskriver at labelprinterproducenter fremover skal levere alle printere helt ”nedlåste”, hvis de er monteret med Bluetooth eller Wi-Fi. Baggrunden for EU RED er ønsket om bedre cybersikkerhed.
.png)
De forskellige printerproducenter håndterer det forskelligt, både mht. tidspunkt for implementering og om de overhovedet mener, deres printere er omfattet af direktivet.
Zebra Technologies var de første, der entydigt meldte ud, at alle deres printere produceret fra og med august 2025 overholder EU RED. Det betyder at deres printere fremover leveres ”nedlåst”, dvs. i såkaldt protected mode.
Honeywell har indført en lignende, men knap så omfattende låsning. TSC er på vej med dokumentation på deres såkaldte PRTSecure.
cab, Toshiba TEC, Sato og Citizen har oplyst, at deres printere ikke indeholder trådløse komponenter, der kræver særlige forholdsregler i forhold til EU RED.
Står man med en printer, der er sikret i overensstemmelse med EU RED, skal brugeren som det allerførste efter modtagelsen af printeren tildele den et password. Afhængig af printerfabrikat skal brugeren via sit logon åbne for de ønskede forbindelser og andre adgange i printeren.
Vi har selv gennemløbet processen grundigt her i huset. Skulle du få problemer med at opkoble din printer, har du naturligvis mulighed for at få hjælp hos NPT på remote supportbasis.
![]() | ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |