Overskrift:

Nye EU-krav kan gøre din næste labelprinter “lukket” fra dag 1

Dato:

01-12-2025

Kort tekst:

Det kan koste tid i driften, hvis du ikke er forberedt.

European Radio Equipment Directive (EU RED) foreskriver at labelprinterproducenter fremover skal levere alle printere ”nedlåste”, hvis de er monteret med Bluetooth eller Wi-Fi. Baggrunden for EU RED er skærpet cybersikkerhed. Læs hvad du som minimum skal gøre.

Billede:
Nye EU-krav kan gøre din næste labelprinter “lukket” fra dag 1
Nyhed:

De forskellige printerproducenter håndterer det forskelligt, både mht. tidspunkt for implementering og om de overhovedet mener, deres printere er omfattet af direktivet.


Zebra Technologies var de første, der entydigt meldte ud, at alle deres printere produceret fra og med august 2025 overholder EU RED. Det betyder at deres printere fremover leveres ”nedlåst”, dvs. i såkaldt protected mode.

Honeywell har indført en lignende, men mindre omfattende låsning. Det samme gælder TSC med deres såkaldte PRTSecure.

cab, Toshiba TEC, Sato og Citizen har oplyst, at deres printere ikke indeholder trådløse komponenter, der kræver særlige forholdsregler i forhold til EU RED.


Står du med en printer, der er sikret i overensstemmelse med EU RED, skal du som det allerførste efter modtagelsen af printeren tildele den et nyt password. Afhængig af printerfabrikat skal du via dit logon åbne for de ønskede forbindelser og andre adgange i printeren.


Vi har selv gennemløbet processerne grundigt her i huset. Skulle du få problemer med at opkoble din printer, har du naturligvis mulighed for at få hjælp hos NPT på remote supportbasis.

Seneste Nyt

Kontakt os

LinkedIn

All Zebra certificatesHoneywell_Gold_74pixlogo-ram_74pixBarTender Logo_RGB_74pxLogo-cab_74pixDatalogicPlatinumPartner_142x74pixlogo-codesoft_74pixNICELABEL-logo_74pixCipherLab

Norris Print-Tech A/S | info@npt.dk | CVR-nr. (VAT no) 25100573

Sofiendalsvej 81 | DK-9200 Aalborg SV | Tel. +45 98 18 17 77

Gydevang 2F | DK-3450 Allerød | Tel +45 70 27 25 54

Indstillinger for cookie-samtykke