Codesoft labeldesign- og printsoftware har gennem rigtig mange år været et af de mest populære labelsoftwareprodukter på det europæiske marked. Og således også hos NPT, der er Teklynx' Certified Integrator på det danske marked.
DTP-software med WYSIWYG-grafik
Arbejdet med Codesoft foregår meget á la kendte applikationer som InDesign, QuarkXPress og Corel Draw. Der er således tale om en let tilgængelig software sammenlignet med f.eks. Microsoft Word og ikke mindst de mere komplicerede og tidskrævende rapportgenereringsværktøjer der findes i ERP og økonomisystemer såsom MBS 365, SAP, Movex og mange flere.
Det er muligt at oprette brugervenlige forms for indtastning af søgeværdier og variable, der skal udfyldes i forbindelse med printopgaver.
Der er naturligvis fuld adgang til alle de klassiske stregkoder foruden 2D-koder. Brugeren har med Codesoft væsentlig mere magt over opsætningen af stregkoderne end med softfonte brugt i almindelige Windows-programmer.
Sentinel til printautomatik
Codesoft kan fungere som automatisk printmotor baseret på tekstfil- og XML-output fra alle ERP-systemer, men også f.eks. e-mails. Dette håndteres af Teklynx' særlige automationsapplikation Sentinel VM, der sørger for den automatiske udførelse af printjobbene. Sentinel VM er en multikerne applikation, der kan ekspedere særdeles stor printaktivitet uden forsinkelser.
Understøtter alle nævneværdige labelprintermærker
Alle Codesoft versioner har indbygget drivere til samtlige nævneværdige etiketprintermærker som f.eks. Zebra, cab og mange, mange flere. Disse interne drivere er som oftest mere præcise og overskuelige at arbejde med end almindelige Windows-drivere. De større Codesoft versioner kan desuden tilgå alle printere via Windows-driver (typisk laserprintere) og kan derfor også anvendes til alle mulige andre formularer end labels.
Nyeste Codesoft 2024 er Windows 11 og Windows Server 2022 kompatibel, herunder Server Core 2022. Virtuelle installationer kræver den særlige Virtual Machine (VM) version af Codesoft.
Codesoft til flerbruger-afvikling (Network) findes i dag kun som Subscription (lejet produkt) og er altid en Virtual Machine (VM) udgave, der dog sagtens kan installeres/afvikles "fysisk".
Mere info
Læs mere:
Jørgen Barkholt
Labelprintere, labelsoftware,
dispensere, scannere
Lars Boje Jensen
Softwareudvikling, software- og driver support
Michael Bøgel Lassen
Scannere, håndterminaler, software- og driver support