Slovensk udviklede NiceLabel, der for nogle år siden blev overtaget af amerikanske Loftware, findes i række udgaver, der i dag alle er netværksudgaver med ubegrænset antal brugere, der deles om et max antal printere. Licensprisen afhænger således af NiceLabel/Loftware versionsniveauet mht. features og ikke mindst af antallet af printere, den samlede pulje af brugere skal kunne tilgå.
Mindste version Pro vælges til de simplere løsninger, hvor der manuelt/on demand skal printes labels med eller uden flet til databaser.
En slags mellemniveau er PowerForms Suite, hvor det er muligt at oprette multiskabeloner, der manuelt vælges mellem ud fra brugerinput. Desuden kan man via Automation Easy modulet oprette simplere automatiske labelprintløsninger, hvor trigger er f.eks. textfiler, seriel input (fra f.eks. vægte), databaser eller TCI/IP.
De dyrere udgaver Label Management System / LMS Pro og LMS Enterprise vælges, hvor der skal mere avanceret automatisk printning baseret på output fra ERP-systemer inkl. de helt store som SAP og hvor der er behov f.eks. godkendelsesprocedurer for labeldesigns som f.eks. i medicinalindstrien.
Er der behov for labelprintning i web-applikationer er det også de større Loftware/NiceLabel versioner, man ender op i. Printautomation i form af Automation Pro hhv. Automation Enterprise følger med LMS-versionerne.
NiceLabel findes også i OEM-udgaver, f.eks. i form af ZebraDesigner, der populært sagt er en af de simple NiceLabel-versioner i en udgave låst til Zebra-printere.
Senest har NiceLabel/Loftware lanceret Loftware Cloud og koncernen går mere og mere efter at guide brugerne over i rent Cloud-baserede løsninger. Fra 1. juli 2024 er alt salg af købte (perpetual) licenser indstillet. Dvs. alle licenser er såkaldte Subscriptions (leje), hvor Subscription skal forlænges for at undgå, at produktet ophører med at fungere.
Hent NiceLabel Trial-version her:
Mere info
Jørgen Barkholt
Labelprintere, labelsoftware,
dispensere, scannere
Lars Boje Jensen
Softwareudvikling, software- og driver support
Michael Bøgel Lassen
Scannere, håndterminaler, software- og driver support