MC-11 oprulleren er i praksis standardmodellen af eksterne etiketoprullere. Dvs. en opruller der kan stilles i forlængelse af næsten en hvilken som helst normal etiketprinter.
Med en banebredde på 120 mm kan MC-11 oprullen stilles i forlængelse af alle 4" etiketprintere og den kan ligeledes tømme etiketrullen i en almindelig fuldstørrelse etiketprinter.
Oprulleren er udstyret med automatisk momentkontrol (Constant Adjustable Torque), hvilket vil sige at oprulleren ikke trækker med fuld styrke i etiketrullen og dermed risikerer at trække for hårdt i etiketbanen og dermed deformere printet.
Derimod "firer" oprulleren så at sige på kraften, så den følger blidt med, når printeren begynder at arbejde. Ligeledes holder oprulleren etiketbanen stram, når printeren ikke arbejder, men ikke med noget hårdt træk.
Bemærk at inkjet-labelprintere er så følsomme, at selv MC-11 oprulleren ikke kan anvendes trods dens firende kobling. Her skal en væsentlig dyrere oprullermodel i spil.
MC-11 oprulleren har trinløst variabel hastighedsregulering via potentiometer, der sidder på oprullerens kabinet. Denne forbedring er indført i løbet af 2018, hvor hastigheden tidligere styredes i 6 trin på den medfølgende strømforsyning (trafo).
Mere info