Allerede i 2004 lancerede Norris Print-Tech cab's nye A1000 printer-applikator, der er en let og fleksibel standard etiketteringsenhed til sammenbygning med de allerede velkendte cab A3/A4/A4+ etiketprintere. A1000 applikatoren er gennem årene særdeles godt modtaget af vore kunder og er allerede i drift i en lang række forskellige virksomheder. Den har nu fået sin naturlige afløser i model S1000, der er kompatibel med de nye cab SQUIX 4 printere.
Prisniveauet på cab's S1000 printer-applikatorløsning er fordelagtigt i forhold til andre systemer på markedet. Det kan lade sig gøre, fordi selve applikatorenheden er konstrueret og fabrikeret af cab selv og fuldt integrérbar med cab's bestående SQUIX printerserie, både hvad angår montering og firmware/ styring. Der er ikke behov for PLC'er eller andre eksterne styreenheder og monteringsdele. Med en særlig adapter-skrue kan S1000 applikatoren også tilsluttes A4+ modellerne.
cab S1000 applikatoren findes i 3 grundudgaver afhængig af det produkt, der skal mærkes.
Den typiske etiketpåsætning er stempelpåsætning (tamp), hvor en vakuumfod modtager etiketten fra den tilknyttede printer og stempler etiketten ned på emnet. Er emnet i bevægelse under påsætningen, vil man typisk vælge Blow-on (påblæsning) eller Roll-On etikettering.
En cab-printer med S1000 applikatorenhed er så kompakt, at den umiddelbart kan indsættes i en lang række eksisterende produktionslinjer. Enheden kan monteres på et mobilt stativ, så enheden kan flyttes rundt alt efter hvor i produktionen, der er behov for automatisk etikettering med variable informationer. Vakuumfoden kan bevæge sig op til 250 mm neden for selve printer-applikatorenheden.
Mere info
Datablad, cab S1000 på SQUIX-printer
Læs mere: